De 5 bedste Dungeon Crawler brætspil

Når det kommer til dungeon crawler brætspil, er der rigtig mange at vælge imellem. I denne guide får du vores bud på de fem bedste.

Dungeon crawlers er stadigvæk populære og det, selvom der oprindelse skal findes helt tilbage fra dagene med Dungeons & Dragons.

Mange af de oprindelige dungeon crawler brætspil, kan ikke længere købes i butikkerne, men heldigvis kommer der løbende nye spil. Disse er baseret på mere moderne regler og er i høj grad værd at spille!

Hvad er et dungeon crawler brætspil?

Der findes ikke nogen officiel betegnelse for “dungeon crawler brætspil”, men herunder vil jeg forsøge at komme med min beskrivelse af genren. 

En gruppe af helte. I de fleste dungeon crawlers spiller man sammen for at besejre en fælles fjende. Hver spiller vælger der egen helt, med specielle evner.

Et fælles område / labyrint udforskes. Typisk ved man ikke hvad der venter om det næste hjørne.

Taktisk kamp. Efterhånden som spillerne udforsker området, møder de monstre og fæller, som de i fællesskab skal overvinde.

Kampagne. De fleste dungeon crawlers spilles som en kampagne. Dette betyder at heltene beholder deres udstyr og løbende bliver stærkere.

De bedste dungeon crawlers bringer alle disse elementer i spil. Kombineres dette med en god historie, ligger der en super spiloplevelse og venter.

En del af de nye brætspil kommer med en tilhørende app. Dette betyder at der ikke længere behøves at være en “Dungeon master”. Dungeon master rollen overtages af app’en, og alle spillere kan således drage ud på eventyr i fællesskab.

HeroQuest

HeroQuest var min første introduktion til dungeon crawler genren. Jeg blev lynhurtigt grebet af fantasy universet og var på utallige eventyr med mine venner.

HeroQuest er nu kommet i en ny udgave, der ligger meget tæt op af den originale. Dette er kun et plus, da dette brætspil er godt designet.

Rent historisk har HeroQuest været med til at sætte retningen for utallige brætspil. Nemt at lære og hurtigt at komme i gang med.

Mansions of Madness: Second Edition

Mansions of Madness er et glimrende co-op brætspil inspireret af H.P Lovecraft. Spillerne danner en gruppe der undersøger de mystiske og uhyggelige gange og værelser i Arkham.

I Second Edition kommer der en tilhørende app, hvilket gør at der ikke længere er brug for en gamemaster. En del af teksterne bliver læst op, og der er er ligeledes baggrundsmusik, til at sætte stemningen.

Alle scenarier er unikke og det er op spillerne, at løse de forskellige opgaver og besejre de blodtørstige monstre.

Dungeons & Dragons: Castle Ravenloft

Castle Ravenloft er et lidt ældre spil fra 2010. Dette ændre dog ikke på at det stadigvæk er en af de bedste dungen crawlers på markedet.

Hver spiller vælger en helt og udforsker forskellige dungeons. Her møder de naturligvis masser af monstre. Efter i har besejret et monster bliver i belønnet med skatte og experience points.

Dungeons & Dragons: Castle Ravenloft er et simpelt men sjovt spil. Det er let at komme i gang og rent prismæssigt ligger det i den billigere ende.

Star Wars: Imperial Assault

Imperial Assault adskiller sig fra de fleste dungeon crawlers. Det der gør sig mest gældende er naturligvis at det hele er sat i Star Wars universet, frem for fantasy.

Udover kampagnen har Star Wars: Imperial Assault et skirmish mode. Dette betyder at du kan opstille scenarier hvor du kæmper én mod én. Ganske cool at du på denne måde får to spil i et.

Efter at oprørerne har sprængt dødsstjernen i luften, og givet håb til hele galaxen, høres et Imperial radiosignal fra en outpost. Det er op til et lille team på 4 rebeller at slukke signalet, koste hvad det vil…

Gloomhaven

Gloomhaven er et kæmpespil og har længe være en fan-favorit. Det kan være lidt svært at komme i gang med, da der er rigtig mange forskellige regler. 

Når der først er kommet styr på reglerne, venter der dog en fantastisk verden og historie at udforske.

I Gloomhaven spiller i en gruppe helte der drager ud og møder taktiske kampe, mystiske slotte, dødbringende huler og gamle ruiner. Alle steder findes der hemmeligheder og det er op til jer, at overkomme dem alle.

Gloomhaven er et kæmpe espil, men er helt klart tiden værd. Der findes også en billigere og mindre udgave : Gloomhaven: Jaws of the Lion. Her er reglerne forsimplet, prisen sat ned.  Jaws of the Lion har en unik historie sat i samme univers, og er derfor et glimrende alternativ.

Skriv en kommentar